Reynald Héaulé

Terre de Silice

Udsalgspris Pris 219,00 kr Normalpris Stk. pris  pr. 

Inklusive moms.

Wow! Vi får flere og flere vine der koster over 200 kroner og det er der simpelthen en god grund til. Hvis man er villig til at smide en lille hundredelas ekstra efter en flaske vin, så gør man det ofte kun, hvis man ved, hvad man kan forvente. Vi gør alt hvad vi kan for kun at forhandle vine, som vi er tilhængere af. Ud over det er vi forholdsvis nærrige, hvis vi selv skulle sige det. Nærrige i den forstand, at vi stadig er villige til at betale mange penge for noget, som vi er helt tossede med. Vi synes derfor, at det er latterligt mange penge at give for noget, som man ikke får optur over. Vi prøver derfor, så godt som vi nu kan, at filtrere alt den vin som vi ikke synes er pengene værd fra. 

Nå, nu til vinen! For med denne lille prædiken, så kan jeg garantere for at vi var og er vilde med Terre de Silice fra Reynald Héaulé. Reynald Héaulé som er en forholdsvis ung vinproducent med et kæmpe talent. Han har været i lære i nogle af de største regioner i Frankrig, for så senere at vende tilbage til Loire. Med sin første årgang i 2004, har han haft tid til at perfektionere den og det vil vi mene, at han har gjort for hold da op, det smager godt! Reynald arbejder sine næsten to hektar vinstokke så naturligt som muligt. Terre de Silice er en pragtfuld tør hvid, lavet af sauvignon, chardonnay og pineau. 30 måneder på 600 liter Rhone fade. Meget ligetil, tør men stadig læskende, fuld af frugt, varme og dejlig mineralsk i sin smag. Det er stor vin!

Rigtig god fornøjelse